Skip til hoved indholdet

Fri for mobberi

”Mobning giver ar på sjælen ”

Vi har i mange år arbejdet med "Fri for Mobberi".  Fri for Mobberi er udviklet på initiativ af Kronprinsesse Mary, Mary Fonden og i tæt samarbejde med Red Barnet.

Når vi arbejder med kufferten fra "fri for Mobberi" lærer barnet, hvordan man er sammen med andre børn og voksne.

Flere medarbejdere har været på ”Fri for Mobberi” instruktørkurser.

Fri for mobberi-kuffert

Vi har indsamlet en del viden og har indkøbt kufferter til alle grupper. Hver kuffert er fuld af ”mobbekæmpelsesredskaber”

Den indeholder de pædagogiske værktøjer til både pædagoger og børn, værktøjer til at forbygge og bekæmpe mobning.

I kufferterne er der bl.a. en særlig bamseven, faghæfter, cd èr og et massage program.

Der er en stor Bamseven på hver stue, som bliver taget frem og deltager i børnenes samling.

Til de samlinger, hvor Bamsevennen deltager bliver der talt om forskellige episoder fra hverdagen, hvad det betyder at være en god kammerat, hvordan man bedst muligt får løst konflikter m.m

Der bliver talt om hvad betyder det at drille for sjov og drille for alvor.

Børnene får og giver hinanden massage, fordi "den, man rører ved, mobber man ikke".

 

Børnegården Alsvej
Alsvej 83, 2970 Hørsholm

Telefon: 48 49 00 74
boernegaarden-alsvej@horsholm.dk